 |

Sermon and Deeds of the Antichrist 1499-1504
Chapel of San Brizio, Duomo, Orvieto
|

Antikrist
Gennem nitten hundrede år er forskellige diktatorer og andre onde mennesker blevet anklaget for at være Antikrist. Men, vi er her endnu, så han kan ikke være kommet endnu. Johannes' første brev (2:18) fortæller om en bestemt figur, som skal komme og gøre mange onde ting, og han hedder Antikrist. Men i det samme vers læser vi, at der allerede er fremtrådt mange antikrister. Her er tale om andre med Antikrists ånd. Det vil sige, enhver der benægter at Jesus er Kristus er påvirket af Antikrists ånd (1 Joh 2:22). Bedragere som ikke bekender, at Jesus er Kristus er antikrister (2 Joh 7). Enhver, som ikke bekender Jesus er ikke af Gud, og det er Antikrists ånd (1 Joh 4:3)
Antikrists ånd er allerede nu i verden. Det er den ånd som nægter Guds Ånd adgang ind i menneskelige anliggender. Den siger at Jesus ikke er Kristus, han kan ikke hjælpe os, han er kun en opdigtning og Guds Ord er bare myter og legender. Denne ånd er meget udbredt og har inflydelse i regeringer, uddannelses-institutioner, massemedier og generelt i folks bevidsthed.
Politik
Vi er vante til at tænke højre mod venstre når det drejer sig om politik, men efter Sovjetunionens fald er den åndelige dimension i politik blevet meget mere åbenlys. Kommunismen var en ledende åndsmagt, ledet af en af djævelens øverste åndsfyrster. Dens fald var selvfølgelig bevirket af de helliges bønner, men Hærskarers Herre skabte forvirring blandt flere forskellige fjender, så de sloges indbyrdes. Humanismen, Islam og de ugenfødte dele af den katolske og den ortodokse kirke alle var involverede i kommunismens fald. Deres motivation var selvisk, de ønskede at udrydde en ældgammel rival i kampen om verdens herredømme. Fremtiden vil vise om disse kræfter fortsætter deres indbyrdes krig, eller om de samarbejder i et forsøg på at udrydde deres egentlige fjende, Kristus.
Kristus er repræsenteret på jorden af Guds Ord (Bibelen) og dem der tror på det. Antikrist, dvs. Kristus' modstander, er repræsenteret på jorden af de ovennævnte kræfter. Politik idag, handler hverken om den 19. og 20. århundredes klassekamp, heller ikke om planøkonomi mod kapitalisme, men om ens verdenssyn inkluderer og omfavner Bibelens Gud eller om det udelukker Gud. Der er ikke længere en højre eller en venstre fløj. Politisk energi i dag polariseres omkring Kristus eller Antikrist, de fleste ved det bare ikke. De er blevet manøvreret på plads af deres respektive herrer.
Alle politiske og sociologiske spørgsmål skal filtreres gennem dette ene udsagn: er Bibelens Gud medregnet eller forkastet. Ateister kan sagtens findes på Kristus' side, almindelig sund fornuft vil ofte diktere det. Omvendt kan religiøse folk nemt komme til at opponere mod Gud og samarbejde med Antikrist.
Det er yderst vigtigt i dag at lade Guds Ord påvirke meningerne. Vær hurtigt til at ændre mening hvis det viser sig, at du opponere mod Gud. Bibelens Gud er en kærlig Gud, men lad Ham definere, hvad kærligheden er.
Husk på, at Gud er god og at Hans største længsel er at have et intimt kærligheds forhold til dig.
|