![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
||
![]() |
Leksikon |
||
![]() |
![]() "… der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved.” |
![]() |
![]()
Uden for kirkelige kredse betyder ”frelst”, at man går lidt for meget op i noget, f.eks kost eller motion og, at man har de moralsk rigtige meninger og derfor føler sig hævet over andre. Den frelste person har ‘set lyset’ som andre ikke har set. Begrebet ”set lyset” er taget fra kristendommen, hvor man virkelig har set lyset og hvor det betyder, at man er blevet reddet fra mørket og er kommet ind i lyset, der stråler fra evangeliet om Kristus.
Hvis nogen spørger, om man er frelst, er meningen ofte, om man er en på ny født kristen. Frelsen indebærer dog langt mere end, at menneskets ånd bliver født på ny. Frelse betyder, at man er reddet. Gud har reddet os fra vores synd. Alle menneskets problemer stammer fra synden, enten dets egen personlige synd, arvesynden efter Adam eller djævelens synd, som var hovmod overfor Gud. Ved at Jesus borttog verdens synd, har Gud også reddet os fra syndens konsekvenser. Flere gange, efter at have helbredt nogen, sagde Jesus, ”Din tro har frelst dig”. Jesus betragtede altså helbredelse af legemet som en del af frelsen. Frelsen omfatter dermed både genfødsel af ånden, indre fred, fornyelse af sindet og helse til legemet. Som der står skrevet i Esajas´ Bog: ”Men han blev såret for vores overtrædelser og knust for vores synder. Han blev straffet for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt. (Es. 53:5) Efter at Peter og Johannes havde helbredt en mand, forlangte ypperstepræsterne at få at vide: ”Med hvilken magt og i hvilket navn har I gjort dette? Apostlene svarede, ”Jesus! Og der er ikke frelse i nogen anden, ja, der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved.” (Ap. G. 4:12)
Sindets fornyelse Paulus opfordrer os i Filipperbrevet: ”Arbejd med frygt og bæven på jeres frelse, … for det er Gud, der virker i jer, både at ville og at virke for hans gode vilje”. Arbejdet består i at lade Guds tanker blive vores tanker. Når vi tænker som Gud, kan vi tale som Guds Ord og "gør de gerninger, Jesus gjorde". |
![]() Leksikon oversigt |