Leksikon

Og fristeren kom og sagde til ham: Hvis du er Guds søn, så sig, at stenene her skal blive til brød

Fristelse

Fristelse er noget, vi som kristne udsættes for og må forholde os til, så længe vi er i denne verden. Selv Jesus blev fristet:

For vi har ikke en ypperstepræst, der ikke kan have medfølelse med vore skrøbeligheder, men en, der er blevet fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd. (Heb 4:15)

For som den, der selv er blevet fristet og har lidt, kan han hjælpe dem, der fristes. (Heb 2:18)

Adam og Eva blev fristet i Edenshave og begge faldt for fristelsen. Vi mennesker har arvet samme tendens til at gøre oprør mod Guds vilje og i stedet følge vores selviske tilbøjeligheder.

Når man fristes, er det ens eget begær, der drager og lokker én (Jak 1:14)

Vi kan ikke modstå fristelse i egen kraft, men bliver nødt til at anvende de åndelige våben, Gud har givet os at kæmpe med. Jesus viste os hvordan da han blev fristet af djævlen i ørken. Det var ikke et skarlagenrødt monster med pithgaffel, horn i panden og spids hale, der mødte Jesus i ørkenen. Jesus blev fristet på den samme måde som vi. Fristelsen kommer som en tanke og en lyst til at gøre noget, som går imod det, Gud ønsker for os.
Jesus afviste alle djævlens fristelse ved at citere Guds Ord.
Guds Ord er beskrevet som Åndens sværd (Ef 6:17), og er et af de førnævnte mægtige åndelige våben. Djævlen frygter sandheden og flygter når vi står ham imod med Guds Ord.

Det er ikke synd at blive fristet, men:

når så begæret har undfanget, sætter det synd i verden, og når synden er vokset op, føder den død. (Jak 1:15)